fredag den 6. januar 2012

Creative Space

I dag gik jeg ned af Gammel Kongevej med min veninde. Vi kom forbi en relativt ny butik der hedder Creative Space. Der kan man købe alt muligt i keramik. Tepotter, krus, sparegrise, fade, figurer og en hel masse andre ting. Fidusen er at man så selv skal sidde og male sin nyindkøbte tepotte. Man får en kurv med pensler, skumdutter og hvad man ellers får brug for - og kan vælge maling fra et kæmpe udvalg.
Når man så har malet sin dims, giver man den tilbage til personalet og de sørger for at få den brændt. Et par dage efter kan man så hente den igen.
Der var simpelthen så hyggeligt i den butik - og der skal vi helt klart ind og kreere noget unikt.
Det klør allerede i mine fingre for at komme i gang!

Meet Bob

Jeg reddede denne dukke, fra at afgå ved container-døden. Efter et godt sponge bath, lidt venlige tanker og en god sjat maling er han jo så god som ny.